70 13 16 16 Man - lør: 9.00 - 18.00
Ankomst & dage
Personer
Udvidet søgning
Din søgning fandt 2 ferieboliger.

Sommerhus Nordlige Vesterhav - Sommerhusudlejning med Admiral Strand Feriehuse

Lej et sommerhus til din næste ferie i Danmark. Vi garanterer Sommerhusudlejning i trygge og hjemlige rammer for hele familien.

Benyt vores smarte søgefunktion nedenfor til at finde et ledigt sommerhus i præcis det område du ønsker. Du kan også filtrere din søgning og vælge om sommerhuset eksempelvis skal have havudsigt, pool, opvaskemaskine, internet osv.

Sommerhusområder Nordlige Vesterhav

Oplev den nordlige Vesterhavskyst

I det nordvestlige hjørne af Jylland venter et væld af naturoplevelser på at blive udforsket. Her kæmper Nationalpark Thy, det imponerende Vesterhav og den rolige Limfjord om din opmærksomhed. Fra Agger ved Limfjordens udmunding til Vesterhavet og op til Hanstholm gemmer der sig flere hyggelige, mindre sommerhusområder, hvor I kan slappe af og komme helt ned i gear.

Vandsportsaktiviteternes højborg

Der findes flere steder i Danmark, hvor du kan dyrke forskellige vandsportsaktiviteter. Det gælder også området ved det nordlige Vesterhav. Begyndere kan kaste sig ud i aktiviteter som kitesurfing, windsurfing og kajak ved Krik Vig, der ligger i Limfjorden. Her er vandet roligere og perfekt til begyndere, inden Vesterhavets bølger venter. Når du har fået styr på udstyret, kan du nemt sætte kurs mod det populære surferparadis ved Klitmøller. På strækningen i Thy fra Agger i syd til Hanstholm i nord finder du intet mindre end 31 steder, der er velegnet til surfing. Derfor har området også fået navnet Cold Hawaii.

Området ved Krik Vig er også populært for helårsbadere. Det er faktisk så populært, at du hver morgen - uanset vind og vejr - ofte vil møde 30-35 helårsbadere, der hopper i bølgen blå.

Udforsk naturen i Nationalpark Thy

Nationalpark Thy er en af Danmarks største vildmarker. Her finder du store åbne klitheder og søer med klart vand. Længere inde i landet ligger store, sammenhængende skovområder, der både kan være mørke og ufremkommelige. Ved hyggelige Stenbjerg Landingsplads kan du både opleve de idylliske, små fiskerhytter og få råd og vejledning til, hvor du kan vandre eller cykle i Nationalpark Thy.

I den sydlige del af Nationalpark Thy ligger Agger Tange, der er omgivet af diger og beskyttet af høfder mod Vesterhavet. Herfra har du en smuk udsigt over Vesterhavet og Limfjorden. Det åbne landskab tiltrækker tusindvis af svømme- og vadefugle, der til forår og efterår raster på vej mod deres ynglepladser og vinterkvarterer. Det betyder også, at Agger Tange er udpeget som EU-Fuglebeskyttelsesområde.

Det er ikke kun fugle, som du skal holde øje med i området ved Agger Tange. Der er også gode muligheder for at opleve spættede sæler. På sandbanker og rev i Limfjorden holder sælerne gerne til.

Hvis du vil opleve flere fugle, skal du sætte kursen mod Vejlerne, der er Nordeuropas største fuglereservat. Fra fugletårnene har du en imponerende udsigt ud over området. Eller du kan sætte kurs mod Jyllands eneste klippe, Bulbjerg, som er fastlandets eneste fuglefjeld. Udsigten fra Bulbjerg fejler heller ikke noget. På en dag med klart vejr kan du se til både Hanstholm og Rubjerg Knude Fyr.

Bliv klogere på vindenergi

Det blæser næsten altid på disse kanter, hvilket måske er grunden til, at Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller ligger i Østerild. Her kan du komme helt tæt på vindmøllerne og besøge testcentret.

Bunkermuseum i Hanstholm

Gør som Olsen Banden og drag mod Jylland. I filmen Olsen Banden i Jylland sætter banden kurs mod en række bunker på en strand i Jylland. Disse bunker og det store befæstningsanlæg kan du opleve ved Hanstholm. Hos Bunkermuseum Hanstholm kan du komme tæt på Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig.

Lej et skønt sommerhus ved det Nordlige Vesterhav med DanCenter

Se alle huse i området.