70 20 46 06 Man - lør: 9.00 - 16.00

Husdyr

Husdyr med på ferie

Vi har rigtig mange sommerhuse, hvor det er tilladt at have husdyr med - uden gebyr. Til gengæld forventer vi også, at du rydder op og støvsuger efter dem samt fjerner efterladenskaber.
 

Regler omkring hunde i Danmark:

I Danmark er indført et forbud mod besiddelse af visse typer kamphunde. Dvs., at det også er forbudt at medbringe nedenstående hunde under f.eks. et ferieophold i Danmark:
 

Liste over forbudte hunde

  1. Pitbull terrier
  2. Tosa inu
  3. Amerikansk staffordshire terrier
  4. Fila brasileiro
  5. Dogo argentino
  6. Amerikansk bulldog
  7. Boerboel
  8. Kangal
  9. Centralasiatisk ovtcharka
  10. Kaukasisk ovtcharka
  11. Sydrussisk ovtcharka
  12. Tornjak
  13. Sarplaninac

Læs hele Hundeloven


Krav til hunde anskaffet før 17. marts 2010

Er hunden imidlertid anskaffet før den 17. marts 2010, er det stadig muligt at medbringe hunden, dog er der visse krav der skal overholdes: 

Når hunden befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, skal hunden altid føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter. 

Hunden skal være forsynet med en forsvarlig, lukket mundkurv.
Hunden må ikke overdrages, dvs., at den må ikke sælges, gives bort mv.

Hunde, der er omfattet af forbuddet, må dog færdes uden snor i såkaldte hundeskove. De skal dog stadig være iført forsvarlig, lukket mundkurv. Undtagelsen gælder kun i hundeskove, dvs. afgrænsede områder, hvor skovejeren har givet besiddere af hunde ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor. Der er således ikke tale om en generel undtagelse, der omfatter alle offentlige parker og skove eller offentligt tilgængelige træningspladser eller lignende.

Læs mere om at tage hunden med på ferie her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
* Navn:
* Email:
Cookie præferencer