Af oplagte sommerhusområder kan nævnes Otterup med sin rolige kystcharme, Hasmark med den populære strand, Enebærodde med dens kombination af strand, skov og hede, og Bogense med sin charmerende gamle havn og brostensbelagte gader. Kerteminde bør også nævnes, en by med en rig maritim historie og et populært sommerhusområde, hvor mange kommer for at nyde den lokale kultur og de smukke strande. Samlet set tilbyder disse steder en autentisk og varieret dansk sommerhusoplevelse.
På Nordøstfyn ligger halvøen Hindsholm med en række småøer og odder, bl.a. Romsø og Enebærodde. Landskabet er formet af istiderne i Danmark, og der er mange naturarealer med et spændende plante- og dyreliv. Det lave vand i Bælthavets bugter og vige er populære yngle- og rastepladser for mange fugle og ænder. På den nordligste spids af Hindsholm ligger det smukke naturområde Fyns Hoved med milevid udsigt over både land og vand.
Holder du ferie på Nordfyn, er det oplagt at tage en tur til Danmarks tredje største by Odense, som ligger midt på Fyn. Her kan du opleve den verdenskendte forfatter H.C. Andersens barndomshjem, som ligger i Odenses gamle bydel. Du kan også besøge Den Fynske Landsby og opleve et fynsk landsbymiljø, som det så ud på H.C. Andersens tid. Det er bestemt også køreturen værd, at tage til Egeskov Slot på Sydfyn. Egeskov Slot er Fyns største attraktion.
Det er også værd at besøge Sydfyn, hvor Svenborg og Faaborg ligger.