70 20 46 06 Man - lør: 9.00 - 16.00
Forlystelser
Seværdigheder
For børn
For voksne
I naturen
Restauranter
For aktive
Nulstil filtrering

LEGOLAND®

Besøg LEGOLAND®, og få en fantastisk oplevelse i ferien for hele familien. LEGOLAND® er Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier og børn i alle aldre. LEGOLAND® er mere end 60 millioner LEGO klodser og fyldt med WAUW for hele familien. Glæd jer til sommerfugle i maven i rutsjebanerne, vandleg hos piraterne, masser af imponerende LEGO modeller, fuld fart på legen i LEGO DUPLO® Land og mon du kan finde Olsenbanden i Miniland?
Der er mere end 50 spændende forlystelser og en stribe af sjove events at kaste sig over.

I det nye LEGO® NINJAGO® World kan I udfordre jeres ninjafærdigheder i Lloyds Laser Labyrint, på Coles Klatrevæg, i Kais Spinnere og med Jays Reaktionstræning. Glæd jer til den ultimative NINJAGO oplevelse i den interaktive verdensnyhed LEGO NINJAGO The Ride, hvor I skal mestre fire elementer: Ild, lyn, jord og is for at bekæmpe The Great Devourer.

Booker du et sommerhus hos Admiral Strand Feriehuse, får du 25% rabat på billetter til LEGOLAND® i 2017 - læs mere her 


Kontaktoplysninger

Nordmarksvej, 7190 Billund
Tlf. +45 75331333
http://www.legoland.dk/

Læs mindre Læs mere

Blåvandshuk Fyr

Blåvandshuk Fyr er den mest iøjnefaldende bygning i Blåvand - det høje fyrtårn, markerer Danmarks vestligste punkt, Blåvands Huk. Når man har besteget de 170 trappetrin, venter der en fantastisk panoramaudsigt 360 grader rundt i en højde på 39 meter. På toppen har man en formidabel udsigt ud over klitter og hav, hvor man bl.a. kan se vindmølleparkerne på Horns Rev 14 km. ude i havet.


Kontaktoplysninger

Adresse: Fyrvej 106, 6857 Blåvand
Pris: Voksne - 35 DKK, børn 3-11 år - 25 DKK
http://www.visitwestdenmark.dk/blaavandshuk-fyr-gdk609953
Læs mindre Læs mere

Guidede ravture ved Blåvand Strand

Der er rav at finde ved den jyske vestkyst, men det kan være svært at afgøre, om det er rav man har fundet. Rav er lettere end sten og er mat, når det er tørt. Rav er forstenet harpiks og har ligget i havet mellem 30 og 50 mio. år.
Hvis I har lyst til at finde rav, men ikke ved, hvordan I skal bære jer ad, vil vi anbefale en guidet ravtur med ravsliberen i Blåvand. Her fortæller han om rav, og hvad man skal være opmærksom på. Han tager jer med på stranden for at lede efter rav, nordens guld og fortæller mere om ravets oprindelse.


Kontaktoplysninger

Mødestedet er ved Ravsliberen i Blåvand, Blåvandvej 32. Turene foregår i perioden 1. juli til 1. oktober, og finder sted hver tirsdag fra kl. 8 – 10.

Læs mindre Læs mere
Vis flere oplevelser »