Du er her: Forside > Oplevelser og seværdigheder i Danmark > Book et sommerhus i Nordjylland og oplev de idylliske badehuse
Udover at lege på stranden, bade i bølgerne og nyde en gåtur langs Vesterhavet, kan du opleve den helt fantastiske og unikke mulighed for at køre i bil på stranden fra Rødhus til Løkken - En fantastisk og speciel oplevelse som man ikke ser mange steder i Danmark. Udover at strandende er nogen af de allerbedste badestrande, der strækker sig milevidt med fint, hvidt sand og høje lune klitter, så er strandene også perfekte til lange gå- og cykelture, da sandet er rimelig fast.
I sommerhalvåret kan du se de karakteristiske hvide badehuse langs stranden i Løkken og Blokhus. I dag har Blokhus tilladelse til at opstille 47 badehuse på stranden og kun i perioden fra 1. maj til 30. september. På stranden ved Løkken står de hvide strandhuse i lige rækker som perler på en snor - Her kan I finde omkring 500 badehuse. Et flot syn når lyset reflekteres i den lange række af hvidmalede huse!
Ofte går husene i arv fra generation til generation, men strandretten skal stadig skaffes gennem kommunen. Det er ikke tilladt at overnatte i strandhusene, men de lokale nyder sommeren og udsigten til Vesterhavet fra deres strandhuse i løbet af dagen.