70 20 46 06 Man - lør: 9.00 - 16.00
Ankomst & dage
Personer
Udvidet søgning
Din søgning fandt 4 ferieboliger.

Sommerhus i Søndervig tæt på shopping og få minutter fra Vesterhavet

Med få minutters gang til det brusende og altid skiftende Vesterhav, finder man den charmerende ferieby Søndervig. Søndervig byder på næsten alt, om man er til shopping, kultur, aktiviteter eller blot ønsker at nyde hvad byen byder på af seværdigheder. Søndervig har næsten alt hvad "hjertet kan begære".

Søndervig er kendt som et yndet udflugtsmål, og en populær badeby. Byen er bygget op omkring lille torv, med adskillige butikker – herunder også flere outlets. Du finder bl.a. en dejlig stor købmand, som tilbyder alt lige fra brød, frisk kød og grønt. Ligeledes byder byen på alt fra lækkert modetøj til souvenirs samt god dansk brugskunst. Er man til kunsthåndværk findes dette mange steder i området. Adskillige kunsthåndværkere, har igennem tiden ladet sig inspirere af både Vesterhavet, fjorden, sandet, marehalmen og ikke mindst det gyldne rav.

Feriehuse i Danmark tæt på gode restauranter

Omkring Søndervig ligger alle de pragtfulde sommerhuse. De ligger godt gemt imellem både klitter og marehalm, samt på dejlige lukkede grunde. Uanset årstiden er der åbent i de forskellige butikker – gælder også lørdage og søndage. I Søndervig er der altid liv, både af turister som bor ved byen, men også af endagsturister som kommer for at opleve den hyggelige stemning og ferieatmosfæren. På næsten hvert et gadehjørne i byen, findes et hyggeligt spisested – ligegyldigt om man er til pizza, fast food, en stemningsfuld middag med en god bøf, en stegt rødspætte eller en af de lokale egnsretter, som kunne være en tørret daps fra tørresnoren. Her er alle muligheder for at sidde og nyde livet og atmosfæren i Søndervig med en kold genstand.

Læs mere om Søndervig
Rating af huse for Søndervig: 4.0 af 5.0 fra 49 anmeldelser

En af Vestkystens bedste badestrande - kun 3 minutters gang fra centrum

Med kun få minutters gang fra de fleste sommerhuse i området, har man mulighed for, at nyde stranden og havet på alle tider af året. Når det er sommer, nydes strandlivet, som badegæst på stranden, de skønne klitter eller med små gåture langs vandet. Børnene har masser af plads til både boldspil og drageflyvning. I de tidlige morgentimer, er der rig mulighed for at søge efter rav, som der i dette område findes masser af. I de mere blæsende og kolde måneder er stranden også et godt udflugtsmål. Der er ikke noget skønnere end en gåtur ved det altid omskiftelige Vesterhav, som den ene dag kan være stille og roligt og den næste dag brusende og skummende.

Søndervig – Sandskulptur, Adventure-Park, bowling, badeland, golf

I Søndervig er der utallige muligheder hvis man ønsker en aktiv ferie. I udkanten af byen finder man den store sandskulpturfestival, hvor der hver sommer mødes mere end 20 skulptører fra hele verden, som dyster om at modulere skulpturer i mere en fire meters højde.

Imellem Søndervig og Ringkøbing, findes en rigtig skøn Adventure Park, som byder på næsten alt indenfor udendørs og indendørs aktiviteter. Bl.a. Bowls, som er en sjov blanding af petanque og curling, fodbold- og håndboldgolf, minigolf, legeland, spillerum og meget mere for hele familien.

I centrum findes endvidere både et bowlingcenter, et badeland med vandrutschebane, grotte med vandfald, børnebassin, tyrkisk bad samt spa. Lidt uden for byen ligger den skønne 27 hullers golfbane, hvor der både er mulighed for at leje udstyr og golfbiler. Golfbanen har åbent hele året.

Natur så langt øjet rækker

Omkring Søndervig er der masser af muligheder for at opleve den skønne natur. Området er især kendt for deres naturskønne cykleture op langs Vestkysten eller rundt om Ringkøbing Fjord. Ligeledes er der masser af muligheder for gode vandreture – så pak madpakken og kom af sted ud og nyd den havfriske luft og lyden af bølgerne der slår mod stranden. I og omkring Søndervig er der et rigt fugleliv. Især omkring Ringkøbing Fjord og Stadil er der nye fuglearter man kan studere. Der findes flere steder, hvor man i ro og fred kan stå med sin kikkert eller blot bare sidde og nyde det sprudlende dyreliv.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i et af vores flotte sommerhuse i Søndervig – Her er oplevelser til alle, om man er til shopping, hygge i sommerhuset eller naturoplevelser - Sommerhuse i Søndervig - Sommerhuse i dejlige Danmark!

Se alle huse i området.