70 20 46 06 Man - lør: 9.00 - 16.00
Ankomst & dage
Personer
Udvidet søgning
Din søgning fandt 669 ferieboliger.

Tipperne - et vigtigt fuglereservat

Er du interesseret i fugle og natur, så er Tipperne nord for Lønne et besøg værd. Tipperne er et af de vigtigste fuglereservater i Nordeuropa. Ved Tipperne oplever I den uberørte natur og fuglelivet, som i årtier har været fredet. Årsagen er, at man vil opnå et ideelt yngle-, føde- og hvileområde for vadefugle. Besøger I Tipperne i juli og august, kan I bl.a. opleve hjejler, ryler og store koppersnepper. Hele året kan I nyde Danmarks nationalfugl, svanen. I kan følge en natursti på knap 2 km fra fugletårnet. Husk kikkerten for at få det hele med.

På Tipperne har du også mulighed for at opleve fænomenet ”sort sol”.  Det kan opleves i foråret og efteråret, når stærene samles i flokke til træk. Lige før stærene går ned i rørskoven for natten, tegner flokkene fascinerende figurer på himlen. I Tøndermarsken kan antallet af stære-flokke komme op på en million, men på Tipperne er flokkene omkring 150.000, hvilket også er et imponerende syn.

Kontaktoplysninger

Tippervej, 6830 Nørre Nebel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev [x]