Send tip til en ven.


Modtagers navn:
Modtagers Email:
Hilsen:
Dit navn:
Din Email:
Feriehus reservering
Admiral Strand
Udfyld felterne nedenunder for at foretage reservation:

Feriehusets nummer:
Ankomst:
Varighed:

Bliv ringet op
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Besked til Admiral Strand:

Fanø

Velkommen til Ferieøen Fanø

Vi er stolte af, at kunne dele vores ø med alle jer, der vælger Fanø som rammen for en velfortjent ferie.

Fanø - naturoplevelser i nationalparken
Fanø er en lille ø på kun 56 km2 og den nordligst beboede ø i Vadehavet. Hovedattraktionen er den enestående natur. Mod vest en 16 km lang sandstrand med store klitter. Mod øst Vadehavet med enge og marsk, som udgør et af Europas vigtigste fuglereservater. Vadehavet er udpeget som Danmarks kommende nationalpark. Overalt på øen venter der spændende naturoplevelser. En tur på stranden i solskin, i solnedgangen eller efter et blæsevejr for at lede efter ravet, som skylles op på stranden. Eller besøg Sønderho Gl. Fuglekøje, hvor du kan se og lære om Fanøs fantastiske fugleliv. Der er mange oplevelser for børnene i naturen. Skovlegepladsen er en kæmpe legeplads i skoven. De mange legeredskaber er udført som træskulpturer, der er forhindringsbane og sanseplads. Og et picnicområde med bålpladser.

Eller tag på tur med en af vores naturvejledere. En aftentur i skoven for at opleve nattens lyde, en tur ud i Vadehavet for at indsamle østers og muslinger eller den meget populære vadevandring, hvor du kommer ud til sandbanken, hvor flere hundrede sæler ligger og slikker solskin. Fanø kan også opleves fra søsiden. Udflugtsbådene M/S Fanø og M/S Sønderho laver sælsafarier og fisketure.

Fanø - et kulturelt kraftcenter
Fanø er en kultur ø med stolte traditioner
Fra midten af 1700 tallet udviklede Fanø sig til en international søfartshavn, der i slutningen af 1800 tallet rummede den næststørste handelsflåde i Danmark. De mange imponerende skipperhuse, gadenavne og museerne vidner om søfartstiden er med til at give byerne Nordby og Sønderho deres helt særlige karakter. Kontakten med den store verden var også med til at udvikle klædedragten, musikken og dansen på Fanø. En kultur, som er ført videre gennem generationer og er sprællevende den dag i dag. Og som kan opleves på Fannikerdagene og Sønderho dagen i Juli og Godtfolk festivalen i September. Både landskabet og bymiljøerne har også tiltrukket mange kunstnere. Med eget kunstmuseum, mange kunstmalere og gallerier, musik festivaler og meget andet summer Fanø har kulturelle aktiviteter året rundt. Senest er Fanø gået forrest i udviklingen af regionale fødevarespecialiter. Microbryggeriet Fanø Bryghus, fiskeproducenterne Fanø Laks og Fanø Røgeri og charcuteri producenten Slagter Christiansen laver alle gourmet produkter, som de lokale restauranter nyder godt af.

Aktiviteter



Fanøs museer
Blandt de 8 museer på Fanø kan nævnes Skibsfart og Dragtsamlingen, som viser Fanøs søfartshistorie og en stor samling af de specielle fanødragter, Fanø Kunstmuseum, som har både en fast udstilling af kendte Fanø malere og skiftende nye kunstnere, samt det lille Flisemuseum, der fortæller historien om de hollandske og frisiske vægfliser, som sømændene bragte med hjem og udsmykkede husene med.

Golf
Fanø Golf Links er ikke bare Danmarks ældste golfbaner, men også en af de smukkeste, med sin beliggenhed lige bag første klitrække. Banen er en ægt ane med de særlige udfordringer det giver.

Ridning
Ridning er en af de populære aktiviteter på Fanø. Fra ponyridning for de mindste og uøvede til rideture og skoven og på stranden.

Fanø Internationale dragefestival
Nordeuropas største dragefestival finder sted i slutningen af juni. Mere end 5000 drageflyvere fra hele verden sætter hinanden stævne og skaber et fantastisk skue.

Fannikerdage og Sønderhodagen
Den 2. weekend i juli er der fannikerdage i Nordby. Byfest i historiske klæder. Musik, teater og optog gør denne fest til noget helt særligt. Den 3. søndag er det så Sønderho, der afholder byfest. Optog med de gamle dragter gennem byen, optræden med den specielle Sønderho musik og dans på pladsen foran den gamle Mølle.

Godtfolk
Folkemusikfestival, der afholdes i midten af september. Over 3 dage præsenteres både den traditionelle fanømusik og ny folkemusik fra hele verden.

Fanø Sommerkoncerter og Fanø Guitarfestival Fanø er hjemsted for 2 klassiske musikfestivaler af international klasse i Juli/August. Fanø Sommerkoncerter afholder koncerter i Nordby Kirke hver tirsdag og Fanø Guitarfestival i Sønderho Kirke hver torsdag.

For yderligere oplysninger om aktiviteterne, se Fanø Turistbureaus hjemmeside, www.visitfanoe.dk

Hold hunden i snor


Hunde er velkomne på Fanø, men skal altid føres i snor i byerne, feriehusområderne, klitterne og plantagen. På stranden skal hunde altid holdes i snor i perioden 1. april til 31. september. Overtrædelse af loven vil medføre politianmeldelse.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i området.
Strand
Indkøb
Aftenliv
Hunde
Fiskeri
Cykling
Windsurfing
Vandring
Børneaktiviteter


Se sommerhuse fra Fanø Bad

Se sommerhuse fra Rindby
Se sommerhuse fra Rindby på kort

Se sommerhuse fra Sønderho
Se sommerhuse fra Sønderho på kort

Blåvand - Bork Havn - Fanø - Henne Strand - Ho - Holmsland Nord - Holmsland Syd - Houstrup - Hovvig - Jegum - Rindby - Rømø - Skaven Strand - Sønderho - Søndervig - Vedersø Klit - Vejers Strand