70 20 46 06 Man - lør: 9.00 - 16.00
Ankomst & dage
Personer
Udvidet søgning
Din søgning fandt 672 ferieboliger.

Skattefri lejeindtægt

Skattefri lejeindtægt - Tjen penge på dit sommerhus

Lader du os udleje dit sommerhus, kan det være en nem vej til ekstraindtægt. Alt efter sommerhusets stand, størrelse og beliggenhed er det vores erfaring, at der kan være en god sum penge at komme efter. De første 40.000 kr. af lejeindtægten får du endda skattefrit.

Gratis og uforpligtende lejevurdering

Vi kender vore gæsters ønsker, og efterspørgslen på de forskellige sommerhusområder. Sammen med dig gennemgår vi dit sommerhus og udarbejder en lejevurdering. Dette er helt gratis og uforpligtende. Baseret på vores erfaring får du en realistisk lejevurdering, som du kan have tillid til.

Hvad kan jeg forvente i lejeindtægt

Lejeindtægten er altid interessant at kende til, og her er flere faktorer i spil. Alle sommerhuse kan være indbringende, men der er forskel på hvor meget. Som udlejer bestemmer du helt selv, hvor tilgængeligt dit sommerhus skal være som lejemål. Måske ønsker du kun, at det er åbent for lejere i højsæsonen. Stiller du dit sommerhus til rådighed hele året, er der selvfølgelig mere lejeindtægt i spil. Derudover afhænger lejeindtægten også af størrelsen og kvaliteten af huset.  

Ønsker du en gratis vurdering af, hvad du kan forvente af lejeindtægter hos Admiral Strand Feriehuse, så klik her.

Skatteregler

Vi anbefaler vores udlejere skatteopgørelsesmetoden, som er kendt som ”40 procent-modellen.” Det er den mest brugte, hvilket skyldes, at modellen er nem at overskue og let at benytte som udlejer. Og så giver den oftest det bedste resultat.

Modellen går ud på følgende:

  1. De første kr. 40.000,- får du skattefrit (2018)
  2. Af den resterende lejeindtægt får du yderligere et fradrag på 40 pct.
  3. Den resterende del beskattes som kapitalindkomst
     
Eksempel:
Lejeindtægt inkl. el: kr. 60.000
Bundfradrag kr. (40.000)
I alt før fradrag kr. 20.000
Fradrag: 40 % kr. (8.000)
Til beskatning kr. 12.000
Skat: 33,2 % kr. (3.984)
Ca. netto lejeindtægt efter skat kr. 56.016
Forudsætningen for beregningen er en normal negativ kapitalindk. (renteudg. sommerhus etc.)

Bestil gratis lejevurdering